Hvis du er blevet opmærksom på en mangel vej dit lejemål, eller der er opstået en tvist mellem dig og din udlejer, får du her en kort gennemgang af dine muligheder for at klage.

Selvom der opstår uenigheder er det altid en god idé at bevare en pæn og sober tone, ligegyldigt hvor meget man mener, at man har ret, og hvor uretfærdigt man mener, at sagen er forløbet.

Husk på, at din modpart også blot agerer ud fra, hvad der synes at være rimeligt set fra hans/hendes eget synspunkt.

Når det så er sagt, skal du selvfølgelig ikke bare finde dig i hvad som helst.

Vi gennemgår derfor i dette indlæg forløbet hele vejen fra den første indsigelse til din udlejer og indtil en eventuel behandling af sagen ved domstolen.

“Ofte beror problemers opståen på en misforståelse, der kan løses, hvis man blot får snakket om tingene”

 

Indsigelser til udlejer

Det første du skal gøre er altid at gøre din udlejer opmærksom på, hvad du er uenig med ham/hende i.

Med det samme du bliver opmærksom på et problem, bør du derfor rette henvendelse til din udlejer på en pæn og spørgende måde, og gøre din udlejer opmærksom på problemet.

Det er i første omgang ikke nødvendigt at læse op på alle relevante paragraffer og juridiske argumenter, da det kan virke intimiderende for en udlejer at blive mødt med dette fra start.

Man risikerer derfor blot, at sagen løber ud på et sidespor allerede tidligt i forløbet, hvilket kan besværliggøre dine muligheder for at finde en rimelig løsning senere hen.

Ofte beror problemers opståen på en misforståelse, der kan løses, hvis man blot får snakket om tingene. Og så vil det være en skam, hvis man er blevet uvenner inden man overhovedet ved, hvad man er uenige om.

Når du har gjort din udlejer opmærksom på problemet, og det står klart, at I ikke kan blive enige, er det vigtigt, at du for sendt en mail (eller et brev) til din udlejer, hvor du oplister alle de forhold i sagen, som du vil gøre gældende.

Først når du har forsøgt selv at løse konflikten med din udlejer, skal du gå videre med sagen.

“Det er beboerrepræsentationens ansvar at repræsentere ejendommens beboere over for udlejer”

 

Beboerrepræsentation

Hvis du bor til leje i en ejendom med en beboerrepræsentation, skal du gå til denne i stedet for din udlejer. Det er nemlig beboerrepræsentationens ansvar at repræsentere ejendommens beboere over for udlejer i tilfælde af, at der opstår en tvist mellem lejer og udlejer i foreningen.

En beboerrepræsentation består af repræsentanter blandt lejerne, der vælges på et årligt beboermøde i ejendommen.

For at en ejendom kan have en beboerrepræsentation, skal ejendommen have mindst 6 lejligheder. Men det er ikke nødvendigvis alle større udlejningsejendomme, der har en beboerrepræsentation. De er som regel at finde i almene boligforeninger.

Foruden at være repræsentant for lejer i tvister med dennes udlejer, har beboerrepræsentanter en række yderligere opgaver, der bl.a. omfatter gennemgang af ejendommens budget, deltagelse i flyttesyn, fastsættelse af husorden mv.

“Sammen med din klage skal du sende en kopi af din lejekontrakt samt al tidligere korrespondance mellem dig og din udlejer”

 

Huslejenævnet

Kan du ikke blive enig med din udlejer, skal du sende din klage til huslejenævnet.

Huslejenævnet består af en formand med juridisk baggrund, samt to sagkyndige repræsentanter, der repræsenterer henholdsvis lejer og udlejer.

Det er huslejenævnets primære opgave at afgøre tvister i sager mellem lejere og udlejere.

Huslejenævnet kan behandle sager, der vedrører spørgsmål om vilkår i lejekontrakten, huslejens størrelse, tilbagebetaling af depositum, vedligeholdelsespligt mv.

Huslejenævnet kan dog ikke behandle sager, der vedrører spørgsmål om opsigelse, afslag i huslejen som følge af mangler eller erstatningssager mellem lejer og udlejer.

Derudover kan huslejenævnet, ligesom de fleste andre klagenævn, heller ikke behandle sager, der kræver egentlig bevisførelse og/eller vidneafhøringer.

På huslejenævnets hjemmeside kan du se en komplet liste over, hvilke typer af sager nævnet kan – og ikke kan – behandle.

Du finder huslejenævnet på din kommune eller på borger.dk.

Når du vil klage til huslejenævnet sender du din klage til huslejenævnet i din egen kommune.

Sammen med din klage skal du sende en kopi af din lejekontrakt samt al tidligere korrespondance mellem dig og din udlejer. Derfor er det, som tidligere nævnt, vigtigt, at du har skrevet klart og tydeligt til din udlejer, hvad du er uenig i, inden du går videre med sagen.

Bor du i en almen lejebolig, der er omfattet af reglerne i almenlejeloven, kan du ikke klage til huslejenævnet. Du skal i stedet klage til beboerklagenævnet, som egentlig blot er en pendant til huslejenævnet.

Beboerklagenævnets kompetencer minder i høj grad om huslejenævnets, men adskiller sig alligevel en smule herfra. De kan eksempelvis ikke behandle sager imellem ejendommens lejere, eller sager om lejerestance.

Klager til beboerkklagenævnet skal ligeledes indbringes ved at kontakte kommunen.

Husk desuden, at du i almene boliger ikke kan klage over huslejens størrelse.

“Boligretten kan behandle alle typer af lejesager, uanset hvad tvisten vedrører”

 

Boligretten

Hvis du eller din udlejer er uenig i et af nævnenes afgørelser, kan sagen ankes til byretten, der i lejesager også kaldes boligretten.

Boligretten kan behandle alle typer af lejesager, uanset hvad tvisten vedrører. De forhold der ikke kan indbringes for enten huslejenævnet eller beboerklagenævnet, skal derfor anlægges direkte ved boligretten.

Hvis du ønsker at indbringe huslejenævnets afgørelse for boligretten, skal du gøre dette inden for 4 uger efter, at huslejenævnet traf sin afgørelse, ellers er afgørelsen endelig.

Boligretten er en del af det almindelige domstolsystem, hvilket indebærer, at du selv er ansvarlig for at forberede og tilrettelægge din sag. Derfor kan det være en god idé at søge professionel juridisk bistand, hvis du når hertil. Men det er ikke nødvendigvis et krav, at du får hjælp.

En sag ved boligretten anlægges ved, at den ene part sender en stævning til retten og således “sagsøger” den anden part. Derefter følger sagens gang den almindelige retssagsproces.

Det vil sige, at der udveksles et eller flere processkrifter, hvor parterne får mulighed for at frembringe alle sine synspunkter i sagen, og at sagen ender med en hovedforhandling inde i retten, hvorefter der afsiges en dom.

Hvis en af parterne fortsat er uenig i udfaldet af sagen, kan dommen ankes til landsretten.

En sag der ender i boligretten kan tage lang tid og kan ende med at blive en dyr affære.

Derfor kan det være en god idé, hvis man er indstillet på at indgå et forlig med sin modpart, inden sagen når for langt hen i forløbet.

 

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Luk menu