Lejemålets Brug

Fremleje

Hel eller delvis fremleje

Når man taler om fremleje, skelnes der mellem to forskellige situationer.

Hel fremleje er, hvor man udlejer hele sit lejemål, fordi man ikke selv skal bo der i en periode.

Delvis fremleje er, hvor man udlejer en del af sit lejemål – f.eks. et værelse – mens man fortsat selv bor i resten af lejemålet.

Udlejer kan give tilladelse til fremleje

Udlejer kan altid give tilladelse til at fremleje hele – eller dele af – et lejemål. Det er derfor altid en god idé at rette henvendelse til sin udlejer, hvis man er i tvivl.

Dette gælder uanset hvad der fremgår af lejekontrakten. Det kan derfor godt stå i lejekontrakten, at fremleje ikke er tilladt, men udlejer kan alligevel vælge at give tilladelse til fremleje.

Læs mere i indlægget: Find ud af om du må fremleje din lejlighed

Automatisk ret til fremleje

Hvis man bor i en ejendom med 13 eller flere beboelseslejeligheder, har man som lejer ret til at fremleje sit lejemål, uanset hvad udlejer siger til dette.

Man kan dog højst fremleje sit lejemål i 2 år.

Selvom udlejer ikke kan nægte, at man fremlejer sit lejemål, skal man alligevel orientere sin udlejer inden man overlader brugen af lejemålet til andre.

Læs mere i indlægget: Find ud af om du må fremleje din lejlighed

Gæster

Gæster, der bor i lejemålet i en kortere periode, er ikke omfattet af begrebet ”fremleje”.

Man må derfor gerne have gæster boende i sit lejemål, selvom man ikke har ret til at fremleje det. Det betyder dog ikke, at man kan lade andre flytte ind i lejemålet og så bare kalde dem gæster for at omgå reglerne om fremleje.

Gæster kan til gengæld være afskåret fra at opholde sig i lejemålet af andre årsager, hvis de f.eks. ikke overholder husordensreglerne.

Har du et lejeretligt problem?

Skriv til os og få en gratis juridisk vurdering af din sag.

Gå på opdagelse i vores vores blog for at lære mere om lejeretten

Samlevende

Ægtefæller

Hvis et ægtepar bliver skilt, har begge ret til at overtage lejemålet efter skilsmissen. Dette gælder selvom kun den en ægtefælles navn står på lejekontrakten.

Det er ligegyldigt, hvor længe ægtefællerne har boet sammen, og om de overhovedet har boet sammen i lejemålet.

Samme regler gælder, hvis den ene ægtefælle dør eller skal på plejehjem.

Par

Når samlevende, der ikke er gift, går fra hinanden er udgangspunktet, at den person, hvis navn fremgår af lejekontrakten, har ret til at blive boende i lejemålet.

Hvis parterne har boet sammen i mindst 2 år, har begge lejere ret til at overtage lejemålet, uanset hvis navn der fremgår af kontrakten.

Selvom udlejer ikke kan bestemme, hvem der bliver boende, er det vigtigt, at man orienterer sin udlejer, når man flytter, da man hæfter for lejemålet, indtil udlejer er blevet gjort bekendt med, at man er flyttet.

Læs mere i indlægget: Sådan er du stillet når I flytter fra hinanden.

Hvem har ret til at blive boende?

Hvis man har boet sammen i mindst 2 år, kan begge lejere have krav på at blive boende uanset, hvis navn fremgår af kontrakten.

Kan man ikke blive enige, må man lade retten afgøre, hvem der kan blive boende.

Retten kan i sin afgørelse lægge vægt på, hvem der har boet i lejemålet længst, hvem der har råd til at bo i lejemålet og om der er børn involveret, som har en særlig tilknytning til lejemålet.

Læs mere i indlægget: Sådan er du stillet når I flytter fra hinanden.

Venner

Venner, der bor sammen, nyder ikke samme beskyttelse som samlevende.

Når man bor sammen som venner, vil der praktisk talt være tale om et fremlejeforhold, og ikke et samleverforhold.

Det samme gør sig gældende for familiemedlemmer der bor sammen, herunder også for søskende.

Derfor kan vennepar ikke gøre brug af 2-års reglen. Det er kun den lejer, hvis navn står på lejekontrakten, der er ret til at blive boende.

Ændringer og installationer

Ændringer af lejemålet

Som lejer kan man ikke blot foretage ændringer af lejemålet, uden først at have fået udlejers tilladelse. Det betyder, at lejer ikke bare selv kan begynde at rive vægge ned eller indsætte nyt køkken og bad.

Ønsker lejer at foretage ændringer af lejemålet, kræver det altså udlejers tilladelse.

Det kan i øvrigt være en god idé at bede om udlejers hjælp til at foretage ændringer, da det ofte også er i udlejers interesse, hvis der er tale om en forbedring af lejemålet.

Installationer i lejemålet

Som lejer har man dog ret til at foretage sædvanlige installationer, uden udlejers tilladelse. Ved sædvanlige installationer menes der komfur, vaskemaskine, køleskabe og lignende.

Lejer er desuden selv ansvarlig for de installationer, som lejer opsætter i lejemålet. Derfor kan udlejer i visse tilfælde kræve, at lejer er særligt forsikret mod eventuelle skader.

Forbedringer

Der skelnes inden for lejeretten mellem vedligeholdelse og installationer på den ene side og forbedringer på den anden. Forbedringer forbedrer kort sagt lejemålet, så det bliver mere værd.

Hvis udlejer har foretaget forbedringer – hvis der for eksempel opsættes altaner til lejemålet – har udlejer ret til at hæve huslejen med et beløb, der svarer til værdien af forbedringen.

Hvis lejer derimod har foretaget forbedringer – hvis der for eksempel er indsat nye hårde hvidevarer i lejemålet – har lejer krav på at modtage godtgørelse for sine udgifter.

Læs mere om lejemålets brug

Vil du vide mere om lejelovens regler om lejemålets brug? Læs et af vores øvrige indlæg om emnet lige her til højre.

Eller gå på opdagelse blandt samtlige indlæg i vores blog:

Bytte og afståelse

Bytteret

Bytteret er retten til at bytte lejemål med en anden lejer.

Som udgangspunkt har en lejer ret til at gøre brug af sin bytteret, uden udlejerens særskilte tilladelse. Dette gælder uanset, hvad der fremgår af lejekontrakten.

Når man gør brug af sin bytteret, opsiger man sin nuværende lejeaftale og indgår en ny med en ny udlejer. Det betyder, at der skal afholdes flyttesyn og at lejemålene skal istandsættes.

Udlejer kan i visse tilfælde afvise et bytte, hvis udlejer har særlige grunde til det.

Betingelser for bytte

For at man som lejer har krav på at gøre brug af sin bytteret, skal man opfylde følgende betingelser:

Lejer skal have boet i lejemålet i mindst 2 år.
Lejemålet har kun – og skal kun – været anvendt til beboelse.
Der kommer efter bytning højst til at bo én person pr. værelse.

Hvis lejer ikke opfylder ovenstående betingelser, kan udlejer nægte, at lejer bytter lejlighed med en anden. Men der er naturligvis intet til hinder for, at udlejer tillader bytte, selvom betingelserne ikke er opfyldt.

Afståelsesret

En afståelsesret er retten til at overdrage lejeaftalen til en anden lejer således, at denne overtager retten til lejemålet.

Afståelsesret finder kun anvendelse inden for erhvervslejeretten, men der er intet til hinder for, at en privatudlejer tillader afståelse ved særskilt aftale.

Ved afståelse indtræder den nye lejer i den tidligere lejers aftale, og opnår derved tilsvarende rettigheder og pligter. Den nye lejer overtager for eksempel et eventuelt depositum.

Udlejer må acceptere, at lejeren kan afstå lejemålet til en anden lejer inden for samme branche som den hidtidige, og kan kun med vægtige grunde modsætte sig afståelse.

Læs mere om lejeret

Lejekontrakten

Husleje

Vedligeholdelse og mangler

Opsigelse og ophævelse

Fraflytning